Affiliatelink

Affiliatelinks er specielle URL'er, som affiliates bruger til at markedsføre produkter eller tjenester fra virksomheder.

Sidst opdateret 08/12/2023

Realisér din webshops affiliate potentiale. Uden at røre en finger 👍 Kontakt os på mail her og hør om mulighederne.

Hvad er affiliatelinks?

Affiliatelinks er specielle URL’er, som affiliates bruger til at markedsføre produkter eller tjenester fra virksomheder. Hvert link indeholder en unik trackingkode eller ID, der sporer trafikken og salgene, som en bestemt affiliate genererer.

Ofte vil et affiliatelink gå gennem et affiliatenetværk. Det giver netværket mulighed for at registrere klikket og, afhængigt af opsætning og samtykke, gemme en partnerreference på den besøgendes enhed.

Et eksempel på et affiliatelink:

affiliate link eksempel url med de forskellige dele fremhævet

Ovenstående link er fra det danske affiliate netværk Partner-ads. Ved andre affiliate netværk kan links se meget anderledes ud. Fælles er dog, at de stort set altid inkluderer et publisher ID og et annoncør ID.

1 affiliatenetværk) Den første del af linket viser at brugeren bliver sendt ”gennem” et link til Partner-ads. Det er ikke noget personen opdager, da det med det samme bliver viderestillet til webshoppens hjemmeside.

Det giver Partner-ads mulighed for at registrere handlingen og knytte den til den pågældende publisher, hvis resten af sporingen fungerer. Afhængigt af opsætning og samtykke kan der samtidig blive placeret en cookie på den besøgendes enhed.

2 Partner ID) Den næste del af linket inkluderer et unik ”partner ID” (publisher ID). Det unikke ID fortæller Partner-ads præcis hvilken publisher der har sendt den besøgende videre til webshoppen.

3 Banner ID) Den tredje del af linket inkluderer et ”banner ID”. Dette ID henviser til den specifikke annoncør (webshop). En annoncør kan have ét eller flere banner ID’er afhængigt af antallet af kampagner de har valgt at opsætte.

4 Produktside) Nogle gange ønsker en publisher at sende den besøgende direkte til en produktside eller kategoriside hos annoncøren. Det kan hos Partner-ads gøres ved at tilføje den pågældende URL i slutningen af linket. Hos andre affiliate netværk kan metoden være lidt anderledes, men resultatet vil være det samme.

Er du i tvivl om din affiliate marketing kører optimalt? Få vores uforpligtende input. Blot skriv til os her og spørg.

Sådan fungerer affiliatelinks:

  • Oprettelse af linket: Affiliates modtager et unikt link fra et affiliateprogram eller netværk.
  • Integration i indhold: Affiliatelinks integreres i digitalt indhold som blogs, sociale medier, e-mails eller websites.
  • Sporing af præstationer: Når en bruger klikker på linket og udfører en handling (f.eks. køber et produkt), registreres dette af affiliateprogrammet.
  • Kommissionsbaseret betaling: Affiliaten modtager en kommission baseret på de handlinger, der udføres via linket.
flowchart der viser processen ved oprettelsen af affiliatelinks fra oprettelse til udbetaling af kommission

Direkte link, henvisningslink og quick link

De tre udtryk bruges i praksis om varianter af samme ting: et link, der kan knyttes til en partner. Forskellen ligger i, hvor linket peger, og hvor meget partneren selv skal sætte op.

  • Direkte link. Sender kunden lige til den ønskede side uden et synligt mellemled. Kravet er, at partnerreferencen stadig følger med hele vejen.
  • Henvisningslink. Det almindelige ord for linket, der henviser en kunde videre til annoncøren, og som klikket registreres på.
  • Quick link. Et færdigt link, partneren kan hente i platformen uden selv at bygge det, ofte til forsiden eller en fast kampagneside.

Skal kunden længere ind i sortimentet, er et deep link normalt et bedre valg end et quick link til forsiden, fordi kunden lander på det produkt, indholdet handler om. Uanset variant bør linket testes helt frem til ordrebekræftelsen, så det er kontrolleret, at referencen ikke falder væk undervejs.

Et affiliatelink er en unik URL, der bruges i affiliate marketing for at spore trafik og salg, som en affiliate sender til en annoncørs website.

Disse links indeholder ofte en særlig identifikator, såsom affiliate ID eller brugernavn, som gør det muligt for annoncøren at spore, hvem der har genereret trafikken eller salget. Når en potentiel kunde klikker på linket og derefter foretager et køb eller en anden værdifuld handling på annoncørens site, registreres denne aktivitet, og affiliaten kan modtage en kommission.

Affiliatelinks er centrale i affiliate marketing, fordi de gør det muligt at registrere en del af den trafik og de konverteringer, affiliates bidrager med. Hvor præcist bidraget kan tilskrives, afhænger blandt andet af tracking, samtykke, enhedsskift og attribueringsmodel.

Korrekt brug og sporing af disse links er afgørende for både affiliates og annoncører for at sikre gennemsigtighed og effektivitet i deres affiliate marketing kampagner.

Tilbage til affiliateordbogen